Naturen og de mange kilder

Kun få steder i Danmark mødes man af et så smukt syn, som ved Lindebækken som løber langs Linde Hovedgaard.  Kilder springer op ad jorden og vidner om fantastiske naturreserver. Det dejligste rene vand, lige til at drikke.

De kuperede bakkedrag, stammer tilbage fra istiden og de mange vandløb i Lindebækken der ender i Tvede å, har fungeret som afløb for de enorme mængder smeltevand.

Førhen troede man på kilders helbredende kraft og derfor har stedet omkring Linde Hovedgaard og Lindegårds Mølle været et yndet besøgsmål.

Navnet på den ene af kilderne er ”Skt. Lawes Kjeld” og findes stadig i dag. Den helbredende kraft siges efter gammel overtro, at være stærkest på Valborgaften, d. 30. april.

De mange kilder der springer forsyner stadig både Linde Hovedgaard og naboejendommene med det klareste vand.

Jorden er så rig på vandårer, at man kun behøver at sætte et rør ned i dybe boringer, hvorefter det det klareste vand vælder frem i rigelige mængder.

Tidligere forsynede vandet fra  engene omkring Linde Hovedgaard hele byen Linde, Mejeriet og også Lindbjergs tidligere Andelsbryggeri  ” Dan”  med vand.