Om hjortefarmen
Linde Hovedgård er dådyrene oftest delt i to flokke. Den ene flok lidt lysere i farven end den anden. Begge flokke går i samme hegn og spiser sammen, men færdes ellers hver for sig. Vores største hjort er fra eremitagen, dronningens dyrehave i Klampenborg, og er specielt indkøbt til Linde Hovedgaard og kom til hertil i marts 2016.
Vi har i alt 47 Dådyr, men vil indenfor de næste to år, nå op på ca. 100 dyr og planlægger derfor denne sommer en udvidelse med endnu et hjortehegn. Dyrene har fuld bevægelsesfrihed mellem hegnene, så de til hver en tid kan benytte den mark hvor de befinder sig bedst. Foldene deles op på skift for at mindske belastningen på græsset og risiko for sygdomme.
Sunde og fritgående dyr
Vores dyr er sunde, stærke, fritgående dyr, opdrættet i moderne folde med masser af plads og med respekt for deres naturlige behov. Når tiden nærmer sig, hvor dyrene skal kælve indretter vi specielle kalveskjul til dem, af bl.a. granris så de kan skjule kalvene, præcist som i naturen. Vi er tæt på vores dyr, hver dag, så de er trygge og rolige. Udover det foder de skal have, håndfodrer vi dem, så vi kan se at alle har det godt. Hver dag.
Vores dyr har indgået i et mangeårigt avlsarbejde på tværs af landegrænser, for at sikre en stærk og sund bestand, ikke kun hos os selv, men i hele branchen.
Kødet fra dådyrene er proteinholdigt, fedtfattigt og yderst velsmagende. Det har en flot dybrød farve, er let at tilberede og er en yderst delikat spise.
Lidt om dådyr
Dådyrets sommer- og en vinterpels er meget forskellige. Om sommeren er dådyrene rødbrune med mange hvide pletter. Om vinteren er de gråbrune uden pletter. Bagenden omkring halen er hvid med en sort kant om, også kaldet spejlet. Hjorten ( hannen ) sætter et gevir op hvert år, som han smider i foråret. Jo ældre hjorten bliver, jo større gevir sætter han op. Dåhjortene lever for sig selv, og er kun sammen med dåerne i brunsttiden, hvor dåhjortene forsvarer retten til at parre sig med dåerne. Dåhjorten markerer sit revir / territorium i drægtighedsperioden med urin og et brøl, der lyder som et kraftigt snork. Dyrene søger til en større lysning – en brunstplads, hvor dåhjortene kæmper om at forsvare midten. Den stærkeste dåhjort får adgang til midten af brunstpladsen, hvortil de fleste dåer søger. I denne tid tager dåhjorten spiser hjorten stort set ikke, da den bruger al sin tid på at forsvare retten til at parre sig. Brunsttiden varer fra oktober til begyndelsen af november.
Hunnen er ikke så stor som hannen. En Hun, kaldet en då, er drægtig i 230 dage og føder i maj / juni en kalv, i sjældne tilfælde kan hun føde to. Kalven gemmer hun i højt græs eller under et væltet tæ, hvor de ligger til de er stærke nok til at følge med flokken, også kaldet rudel. De fine pletter er med til at skjule kalvene så godt, at det er svært for rovdyr at se dem i det høje græs eller skovbunden..
Dådyr lever kun af planter. De finder græs og urter på jorden, men de æder også friske skud, knopper og blade fra træerne.
